Wellington Asthma Research Group (1996)
“House dust mite allergen in pillows“, Wellington Asthma Research Group, Wellington School of Medicine, New Zealand:
„Husstøvmide-allergener i hovedpuder”
T.J. Kemp, R.W. Siebers, D. Fishwick, G.B. O'Grady, P. Fitzharris, J. Crane
I mange år har man sagt til patienter, der led af astma, at de skulle undgå at sove med fjerfyldte puder, selvom man ikke havde beviser, der understøttede denne udtalelse. Kontrolstudiet udført af Strachan og Carey er det første studie, der stiller spøgsmålstegn ved denne antagelse. Studiet viser, at hvis man udskiftede dyner og puder hos astmapatienter på grund af deres sygdom, så var puderne med syntetisk fyld en risikofaktor for patienter med svær astma. Med baggrund i denne konstatering har vi undersøgt puder med syntetisk- og fjerfyld for indholdet af Der p1, hovedallergenet i husstøvmiden dermatofagoides pteronyssinus.
Metodik og resultater
I december 1995 tog vi støvprøver fra ni par puder og undersøgte dem for Der p1. Hvert par bestod af en fjerfyldt pude og en polyesterfiberfyldt pude; disse puder havde været i brug i mere end seks måneder, i den samme seng hos en voksen person, så pudernes miljøbetingelser var de samme. Pudefyldet var omgivet af et tætvævet bomuldsstof. Ved to af personerne i studiet lå polyesterfiberpuden øverst, ved fire personer lå den fjerfyldte pude øverst, og for tre personer var det lige meget, hvilken pude der lå øverst. Med en tilkobling kunne vi tage støvprøver med en bærbar støvsuger af mærket Hitachi CV-2500. Hver pude blev støvsuget tre minutter på hver side, altså samlet seks minutter for hver pude. Vi lod støvet passere gennem en si, for at fjerne fnug og større partikler, og vejede det tiloversblevne finstøv. Derefter blev dette støv undersøgt for Der p1 ved hjælp af en ELISA-tests til bestemmelse af monoklonale antistoffer. Variationskoefficienten mellem portionerne lå på < 15 % i vores laboratorium.
Mængden af Der p1 angives normalt som micro g Der p1/g per gram finstøv. Man kan gå ud fra, at den samlede værdi for Der p1 er den vigtigste værdi for puder, der har haft direkte hovedkontakt i flere timer ad gangen. Vi målte derefter den samlede mængde Der p1 og μg/g Der p1/g finstøv per pude. Vi analyserede resultaterne med tosidede Student t-tests efter dataomsætning ved hjælp af logaritme Der var ingen signifikant forskel mellem den samlede mængde finstøv fra de polyesterfyldte puder (middelvægt 0,065 gr [95 % målesikkerhed 0,021 gr til 0,108 gr]) og de fjerfyldte puder (0,60 gr [0,26 gr til 0,145 gr]). Tabel 1 viser den geometriske middelværdi for den samlede vægt af Der p1 og Der p1/g finstøv. Paranalysen viser, at de polyesterfyldte puder indeholdt signifikant mere Der p1 efter den samlede vægt (kvotient 8,05 [95 % målesikkerhed 1,69 til 38,2], P = 0,015) og signifikant højere μg/g Der p1/g finstøv (kvotient 3,57 [1,13 til 11,27] P = 0,34) end de fjerfyldte puder.
Tabel 1 | |||
Geometrisk middelværdi for den samlede og den relative vægt hos husstøvmide-allergenet Der p1 i finstøv fra puder med syntetisk- og fjerfyld. | |||
Pudefyld | |||
Syntetisk | Fjer | Kvotient (95 % målesikkerhed ) af vægten (Syntetisk : Fjer) | |
Vægt af Der p1; samlet vægt (µg) | 1,01 | 0,13 | 8,05 (1,69 - 36,2) |
Relativ vægt (µg/g finstøv) | 22,28 | 6,24 | 3,57 (1,13 - 11,27) |
Diskussion
I New Zealand har 81 % af de patienter, der lider af svær astma, en positiv priktest på husstøvmide-allergenet, og kontakt med mide-allergenet er en faktor, der udløser astmaanfald hos patienter, der lider af astma. Strachan og Carey henviser til, at puder med syntetisk fyld måske kan frigive flygtige organiske forbindelser, som kan have indflydelse på luftvejens reaktioner på inhalerede allergener. Selvom dette kan være sandt, har de muligvis antaget, at allergen-belastningen i fjerfyld er lige så høj eller højere end i syntetisk fyld. Vores resultater og det faktum, at forskellene er store nok til at blive opdaget i så lille en prøve, fører hen til den udledning, at antagelsen ikke passer. Yderligere studier, der kan bekræfte vores resultater, er nødvendige. Der skal det fastslå, om puder med syntetisk fyld primært afholder allergener eller om de undersøtter et større mideangreb.
BMJ [British Medical Journal] Vol. 313 12. Oktober 1996